Hop til hovedindholdet

Fødevareforbundet NNF Ungdom logo

Danmarks Største Svendegilde 2024


Dato og tid

Lørdag d. 20. januar 2024 kl. 17:00 til søndag d. 21. januar 2024 kl. 02:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 18. januar 2024 kl. 23:55

Sted

Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 København K Arbejdermuseet
Rømersgade 22
1362 København K

Danmarks Største Svendegilde 2024


Arrangementsbeskrivelse

NNF Ungdom inviterer til:

DANMARKS STØRSTE SVENDEGILDE

– for dig, der er udlært i 2022 og 2023

TILLYKKE til alle de lærlinge i fødevarebranchen, der bliver udlært i 2022 og 2023. Det skal fejres!

Derfor inviterer NNF Ungdom til DANMARKS STØRSTE SVENDEGILDE lørdag den 20. januar 2024 på Arbejdermuseet i København.

Det bliver et brag af en fest med lækker middag og underholdning, inden liveband og DJ sætter gang i floor.

Tag dit allerpæneste festtøj på, og kom med til fest.

Skal du skrives i døren? Skal du med til festen? Så skynd dig at tilmelde dig her på siden. Der er begrænsede pladser, og de ryger til de hurtigste.

Praktisk information:

  • Dette arrangement er for alle medlemmer af Fødevareforbundet NNF, som er blevet udlært i løbet af året 2022 og 2023.
  • Svendegildet bliver holdt på Arbejdermuseet i København i deres smukke festsal. 
  • Du kan tilmelde dig transport med fællesbusser sammen med alle de andre nyudlærte i en af de følgende byer: Aalborg, Aarhus, Horsens, Holstebro, Herning, Vejle, Aabenraa, Kolding, Odense og Ringsted.
  • Busserne kører til København om morgenen/formiddagen lørdag den 20. januar og hjem igen om formiddagen dagen efter. Ser bustiderne nederst på siden. 
  • Du bliver indlogeret på eget værelse på Hotel Scandic Copenhagen fra den 20.-21. januar.
  • Inden festen på Arbejdermuseet er der mulighed for at tilmelde sig rundvisninger på Arbejdermuseet klokken 17.00, hvor man enten kan blive vist rundt i deres almindelige udstillinger eller den aktuelle udstilling "Kvindeliv". Du kan se mere om museets udstillinger her: Udstillinger | Arbejdermuseet
  • Til festen på Arbejdermuseet vil der både være underholdning, livemusik og DJ, samt en hilsen fra NNF og NNF Ungdom. 
  • Festen på Arbejdermuseet starter klokken 18.00, og her vil der blive serveret en snack og en velkomstdrink. Derefter vil du blive anvist plads i festsalen, til bords sammen med resten af de tilmeldte fra dit svendehold/afgangsklasse. 
  • I løbet af aftenen vil der naturligvis både blive serveret hovedret, dessert og natmad - i rigelige mængder! 
  • Under festen er der fri blød bar, hvilket vil sige fri bar i sodavand, øl og vin.
  • Festen på Arbejdermuseet lukker klokken 02.00 og derefter kan man fortsætte i byen på egen hånd.  
  • Dresscoden for Danmarks Største Svendegilde er pænt festtøj, så stryg skjorten, find dine pæneste sko frem og hop i dansekjolen. 
  • Ved at tilmelde dig giver du samtidig samtykke til at Fødevareforbundet NNF tager fotos og video til festen, som kan bruges til at reklamere for fremtidige arrangementer.
Transport med fællesbusser: 
Der er 3 busser der fragter folk til og fra København den 20. og 21. januar. 
Bus 1 har følgende afgangstider:
  1. stop: Aalborg: John F. Kennedys plads kl. 09.30
  2. stop: Tilst: Samkørselsplads/Pendlerplads Tilst udenfor Aarhus kl. 11.00
  3. Horsens trafikterminal, Andr Steenbergs Plads v. Horsens St. kl. 11.45
Bus 2 har følgende afgangstider:
  1. stop: Stationsvej 15, Holstebro kl. 10.15
  2. stop: Parkering Godsbanevej, Herning kl. 11.00
  3. stop: Samkørselsplads Vejle S, Grønlandsvej kl. 12.00
Bus 3 har følgende afgangstider:
  1. stop: Jernbanegade 2, Aabenraa kl. 11.00
  2. stop: Kolding Rutebilstation-turistbusser, Mazantigade 12, Kolding kl. 12.00
Alle busser er i Middelfart klokken 12.30, hvor der vil blive udleveret frokost. Busserne stopper ved Burger King Middelfart, hvor man også kan stige på kl. 12.30.
 
En af busserne stopper i Odense ved Hestehaven100, 5260 Odense kl. 13.30 og i Ringsted ved Jernbanevej 1, 4100 Ringsted kl. 14.30.
 

Vi glæder os til at fejre alle jer dygtige fødevarearbejdere, som bliver udlært i 2023.

Mange hilsner NNF Ungdom

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Fødevareforbundet NNF Ungdom
Tlf: +45 38187297
mokr@nnf.dk

Kontaktinformation til arrangør

Fødevareforbundet NNF Ungdom
Tlf: +45 38187297
mokr@nnf.dk