Indlæser
Fællesaktivitet: Ungdomskursus november
Dato og tid
Fredag d. 22. november 2024 kl. 18:00 til søndag d. 24. november 2024 kl. 13:00
Tilmeldingsfrist
Tirsdag d. 19. november 2024 kl. 23:55
Sted
Metalskolen Jørlunde,
Slagslundevej 13,
3550 Slangerup
Metalskolen Jørlunde
Slagslundevej 13
3550 Slangerup
Fællesaktivitet: Ungdomskursus november
Arrangementsbeskrivelse
1. WORKSHOPRUNDE – LØRDAG KL. 9.00-12.00
Lokale 1: Sådan forhandler du din løn – op!
Underviser: Mathias Vinholt
Beskrivelse: Passer det, at når du vil have en 10’er ekstra i timen, så skal du bede mester om en 20’er? Kan man altid bare bede om en lønsamtale, eller er det noget, man skal indkaldes til? På den anden side af bordet sidder mester/chefen, og det kan være grænseoverskridende at bede om mere i løn og sige, at man er mere værd. Der er mange strategiske overvejelser og forskellige tilgange til en lønforhandling. På denne workshop får du tips og tricks til, hvordan du skal gribe det an, og hvordan du kan gå ud af en lønforhandling med lidt ekstra i lønposen.
Lokale 2: Lærlingeoprøret
Underviser: Andreas Petersson og Christina Johansen
Beskrivelse: Det er sjældent, at lærlinge og forholdene på erhvervsskolerne rammer de store avisforsider. Men i foråret 2022 lykkedes det rent faktisk at bryde gennem lydmuren til både journalisterne i Medie Danmark og politikerne inde bag de tykke mure på Christiansborg. Lærlingeoprøret så dagens lys. En kamp for investeringer i erhvervsuddannelserne og faglig stolthed. En kulturel klassekamp – og et opgør med uddannelsessnobberiet. Hvordan opstod Lærlingeoprøret? Hvilke sejre har der været undervejs? Og hvad er de næste kampe?
Lokale 3: Taletræning – øvelse gør mester!
Undervisere: Katrine Evelyn Jensen og Morgan Krüger
Beskrivelse: Der er mange årsager til, at det er fedt at kunne tage ordet, stille sig op og tale foran andre. Det er nemlig godt at kunne i mange situationer gennem livet – og det kan både være foran større eller mindre forsamlinger. Måske er du fagligt aktiv og vil gerne kunne mestre disciplinen at holde en brandtale, hvor du agiterer, skaber engagement og gejst hos tilhørerne. Måske vil du gerne blive bedre til at tale, inden du skal til svendeprøve, hvor der er en mundtlig præsentation af dit svendestykke. Måske vil du gerne blive bedre til at tale, fordi du generelt har meget kundedialog i dit arbejde. Eller noget helt andet… På denne workshop får kompetencer, værktøjer og selvtillid til at holde en tale – og du vil blive mere tryg og fortrolig med at tale foran andre.
2. WORKSHOPRUNDE – LØRDAG KL. 13.00-15.00
Lokale 1: De gule fagforeninger er fupforretninger!
Undervisere: Mathias Vinholt
Beskrivelse: De gule fagforeninger som Krifa, Det Faglige Hus og Ase – eller fagforretninger som vi kalder dem – promoverer sig selv på at kunne yde den samme service som de rigtige fagforeninger, men til et billigere kontingent. De hævder at kunne tilbyde det hele for det halve. Der er bare ét problem: Det er en kæmpe løgn! De gule fagforretninger undergraver den danske model, der bygger på en høj organiseringsgrad og kollektive overenskomster. Tilmeld dig denne workshop, hvis du vil blive klogere på forskellen mellem en rigtig fagforening og en gul fagforening. På workshoppen vil du også få argumenter til at overbevise din kollega, som enten er uorganiseret eller overvejer at skifte til en gul fagforretning, “fordi det er billigere”.
Lokale 2: Retfærdig pensionsalder – værdig tilbagetrækning!
Underviser: Andreas Petersson og Katrine Evelyn Jensen
Beskrivelse: Debatten om pensionsalder og tilbagetrækning er i den grad blusset op igen, efter at statsminister Mette Frederiksen har meldt ud, at Socialdemokratiet ikke automatisk bare vil blive ved med at stemme for, at pensionsalderen skal stige hvert femte år. På denne workshop vil du høre mere om “Alliancen for en Værdig Tilbagetrækning”, blive klogere på hvorfor pensionsalderen bliver ved med at stige, og hvad vi i fællesskab kan gøre i kampen for en retfærdig pensionsalder!
Lokale 3: Debatworkshop – bliv bedre til at debattere
Undervisere: Morgan Krüger og Sanne Kjær Thomsen
Beskrivelse: Skal der være ananas på pizza? Skal 17-årige have lov til at køre bil? Skal prisen på cigaretter hæves? Skal det være nemmere at fratage virksomheder retten til at have lærlinge? Skal dagpengesatsen være højere? Der er mange spørgsmål og diskussioner. Heldigvis er det både vigtigt og sjovt at debattere. Der mange faglige stemmer – især unge faglige stemmer – i den offentlige og politiske debat. På denne workshop er der debattræning, hvor du med viden, tips og tricks bliver bedre til at argumentere for din sag!
3. WORKSHOPRUNDE – LØRDAG KL. 16.30-18.30
Lokale 1: Forstå din privatøkonomi
Undervisere: Morgan Krüger
Beskrivelse: Har du svært ved at få fod på din privatøkonomi? Så deltage i denne workshop hvor du får tips og tricks til at lægge et budget, få styr på din pensionsopsparing og får gode råd til hvordan du kan investere dine penge på den bedste måde.
Lokale 2: Retfærdig pensionsalder – værdig tilbagetrækning!
Underviser: Andreas Petersson og Katrine Evelyn Jensen
Beskrivelse: Debatten om pensionsalder og tilbagetrækning er i den grad blusset op igen, efter at statsminister Mette Frederiksen har meldt ud, at Socialdemokratiet ikke automatisk bare vil blive ved med at stemme for, at pensionsalderen skal stige hvert femte år. På denne workshop vil du høre mere om “Alliancen for en Værdig Tilbagetrækning”, blive klogere på hvorfor pensionsalderen bliver ved med at stige, og hvad vi i fællesskab kan gøre i kampen for en retfærdig pensionsalder!
Lokale 3: Personlighedstest – lær at kende dine styrker og svagheder
Undervisere: Sanne Kjær Thomsen
Beskrivelse: Find din type, opdag dit udviklingspotentiale, og brug persontypeteori i din hverdag. Er du den effektive, den loyale eller måske har du flest træk fra den tænkende? Vi gennemgår de forskellige personlighedstyper én for én. Du lærer hvilken adfærd der karakteriserer hver type, og du får udleveret en individuel personlighedstest som fortæller hvilken type du mest ligner.
4. WORKSHOPRUNDE – SØNDAG KL. 10.00-12.00
Lokale 1: Planlæg fede lokale aktiviteter
Underviser: Morgan Krüger
Beskrivelse: I mange organisationer – både fagforeninger, politiske ungdomsorganisationer og foreningslivet generelt – kan det være svært at opbygge eller opretholde et aktivitetsniveau på lokalt niveau. Det er ærgerligt – for det er fedt at have et lokalt ungdomsfællesskab! Udfordringen eksisterer også i ungdomsfagbevægelsen, hvor flere af de faglige ungdomsorganisationer under FH har et stærkt nationalt ungdomsarbejde, mens det lokale ungdomsarbejde er meget begrænset eller helt dødt. På denne workshop får du inspiration og værktøjer til, hvordan du kan planlægge fede aktiviteter – for unge af unge.
Lokale 2: De gule fagforeninger er fupforretninger!
Undervisere: Mathias Vinholt
Beskrivelse: De gule fagforeninger som Krifa, Det Faglige Hus og Ase – eller fagforretninger som vi kalder dem – promoverer sig selv på at kunne yde den samme service som de rigtige fagforeninger, men til et billigere kontingent. De hævder at kunne tilbyde det hele for det halve. Der er bare ét problem: Det er en kæmpe løgn! De gule fagforretninger undergraver den danske model, der bygger på en høj organiseringsgrad og kollektive overenskomster. Tilmeld dig denne workshop, hvis du vil blive klogere på forskellen mellem en rigtig fagforening og en gul fagforening. På workshoppen vil du også få argumenter til at overbevise din kollega, som enten er uorganiseret eller overvejer at skifte til en gul fagforretning, “fordi det er billigere”.
Lokale 3: Teambuilding – lær at samarbejde i et team
Undervisere: Sanne Kjær Thomsen
Beskrivelse: Samarbejdskommunikation handler om at bruge kommunikation klogt til at skabe et sundt samarbejde. Den måde du kommunikerer på som person har stor betydning for, om dine medmennesker trives. Føler de sig lyttet til? Føler de sig anerkendt? Føler de sig trygge? Det kan du rykke ved med din kommunikation. Hvor vi igennem sjove øvelser lære hvad der fungerer bedst og sammen når i mål.
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Kontaktinformation til arrangør
Fødevareforbundet NNF Ungdom
Tlf: +45 38187297
mokr@nnf.dk
Kontaktinformation til arrangør
Fødevareforbundet NNF Ungdom
Tlf: +45 38187297
mokr@nnf.dk