Den 1.-3. marts holder vi ungdomskursus i Fødevareforbundet NNF, hvor du som ungt medlem af forbundet kan komme og lære en masse spændende nyt, få nye venner fra resten af landet og have det sjovt sammen med andre unge fødevarearbejdere.
Ungdomskurset bliver holdt på Ankersminde Kursuscenter på Vestfyn. Adressen er Gadsbøllevej 100, 5492 Vissenbjerg.
På ungdomskurset kan du vælge mellem to kursusspor. Herunder kan du se lidt om hvad kursussporene kommer til at handle om.
1) Grøn omstilling i fødevaresektoren
Fødevarebranchen ændrer sig meget i disse år, på grund af ændrede forbrugsvaner, hård konkurrence fra udlandet og krav til mere bæredygtig fødevareproduktion, der belaster klimaet og miljøet mindre. I Fødevareforbundet NNF Ungdom mener vi, at vi som unge fødevarearbejdere skal spille positivt og konstruktivt ind i de forandringer, som vores branche gennemgår.
Vi vil arbejde for at det danske landbrug skal nedbringe deres negative påvirkning af klimaet og miljøet, samtidig med at vi skal bevare og udvikle den danske fødevareindustri.
2) Plads til alle på arbejdsmarkedet
Alt for mange unge er i dag ikke en del af arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, fordi vi som samfund ikke er gode nok til at inkludere unge, der har udfordringer med i bagagen. Ord- og talblindhed samt andre indlæringsvanskeligheder, handicap eller psykiske udfordringer skal ikke være en hindring for at man som ung kan få en uddannelse og blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads.
I fremtiden kommer der til at være færre ufaglærte jobs, og derfor mener vi i Fødevareforbundet NNF Ungdom, at det er et samfundsansvar at flere unge får en uddannelse, så de kan klare sig på fremtidens arbejdsmarked, og forsørge sig selv.
Overnatning
Vi skal bo og have undervisning på Ankersminde Kursuscenter. Her vil du blive indlogeret på værelser med 1-3 andre deltagere. Du skal selvmedbringe håndklæde, tøj og toiletsager.
Transport
Ankersminde Kursuscenter ligger på Vestfyn langt fra stationer og busstoppested. Fødevareforbundet NNF betaler kørepenge hvis du kører i egen bil, eller refundere din billet til offentlig transport. Hvis du ikke kører selv, så har du mulighed for at komme med fællestransport fra Odense St. klokken 18.00 fredag, og du vilblive kørt til Odense St. igen om søndagen, når kurset er færdigt.
Frikøb
Hvis du skal arbejde en eller flere af de dage, som ungdomskurset strækker sig over, så tilbyder Fødevareforbundet NNF honorar på 2.357,50 kroner pr. dag du skal tage fri fra arbejder for at kunne deltage på ungdomskurset.
Spørgsmål til arrangementet kan rettes til ungdomskonsulent Morgan Krüger på
mokr@nnf.dk eller 40955400.